søndag den 22. april 2012

L'oiseau Bateau hos MiniChic



Hos MiniChic forhandler vi L'oiseau Bateau, fordi de laver de mest fantastiske ting til børn. Da jeg første gang så en af L'oiseau Bateau's alfer, var jeg helt solgt - alfen blev hurtigt børnenes favorit-ophæng og viste sig oven i købet som en uovertruffen drømmefanger i børneværelset. Min begejstringen for mærket blev ikke mindre, da jeg efterfølgende opdagede alle de andre eventyrlige ting, de kreerer.

Da jeg fik ideen til MiniChic, var L'oiseau Bateau et af de første mærker på ønskesedlen - for her er noget, man ikke finder andre steder. I det følgende kan du læse lidt mere om baggrunden for L'oiseau Bateau:

L'oiseau Bateau er noget helt for sig selv. I et univers af magi og eventyr har de formået at skabe ting til udsmykning og leg, som man bare ikke kan få nok af. Historien bag firmaet starter for 11 år siden i Valence i Frankrig.

I 2001 blev L'oiseau Bateau's alfer født. Det var med de smukke, eventyrlige alfer, at historien tog sin begyndelse. Alfen er barnets følgesvend, både når den danser eller flyver i eventyrlige universer, og når man falder i søvn med den i armene.

I løbet af de næste år udvides alfefamilien med søde alfer med tykke maver, blomsteralfer, efterårsalfer og endda en julemandsalf.

Senere udvides sortimentet til også at omfatte ophæng, uroer, spilledåser, aktivitetstæpper, opbevaring og mange andre ting. Fælles for det hele er, at det er skabt i et helt ekstraordinært univers af eventyr og magi. Intet er overladt til tilfældighederne, og alt er lavet med et utal af fine detaljer.

Hos L'oiseau Bateau finder man ganske enkelt ting, som man aldrig bliver træt af at betragte, hvad enten man er barn eller voksen.

Kig forbi hos www.minichic.dk og se flere af de fine ting fra L'oiseau Bateau.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar