Det er lidt sjovt, som tilfældigheder nogle gange er bedre end en på forhånd gennemtænkt plan (og som det andre gange bestemt ikke er tilfældet :-) ).
For nogle uger siden syntes jeg, det var på tide at flytte lidt rundt i butikken. Der var alvorligt mangel på plads, nu hvor alle forårskollektionerne vælter ind af døren. Jeg gik derfor med masser af gå-på-mod i gang fra en ende af. Jeg manglede lidt en overordnet plan, for at være ærlig kunne jeg ikke lige gennemskue, hvordan det skulle kunne lade sig gøre at få tryllet mere plads frem i en i forvejen ret fyldt butik. Men da mit motto er, at man aldrig skal lade sig stoppe af, at noget er umuligt, gik jeg alligevel i gang med projektet.
MiniChic butikken i Lihme er egentlig opstået sådan lidt ved knopskydning. I starten var det meningen, at vores gamle skolestue bare skulle være showroom i tilfælde af, at nogen ville kigge forbi. Det viste sig så, at der faktisk var mange, der gerne ville kigge ind. Så vi udvidede med ekstra stativer og reoler, med mange flere varer på display. Så kom der flere mærker til og flere varer og deraf følgende flere stativer. Hver gang rykkede det andet møblement længere og længere ud i hjørnerne.
Så da jeg begyndte at kigge butikken efter i sømmene, fandt jeg flere glemte lænestole og armstole gemt i hjørnerne (ja, man kan undre sig, men det er faktisk muligt at få gemt store møbler i hjørnerne). Der skulle de ikke stå, så jeg fik dem samlet midt i butikken, fik rykket stativerne helt ud til væggene og fik fjernet gamle ting og sager og kurve og kasser, som ingen længere kunne huske, hvad der var i.
Resultatet blev en masse dejlig plads til stativerne med mere lys og luft, men til gengæld stod der så en flok stole midt i rummet, hvilket jo ikke rigtig var meningen. I almindelig irritation var jeg nået frem til, at da vi ikke har plads til stolene andre steder, så måtte de ud. Nu var det så heldigt, at jeg ikke lige er stærk nok til at slæbe stole ud helt selv, og da den bedre halvdel ikke lige var hjemme, måtte udsmidningsprojektet lige udsættes lidt.
Nu er jeg ikke så god til at gå rundt og lave ingenting, så mens jeg ventede på flytte-gør-det-selv-manden, fandt jeg på at flytte armstolene lidt rundt i butikken. Og pludselig havde jeg faktisk fundet en fin plads til dem alle sammen. Så var der kun lænestolene tilbage, og det var tid til at åbne butikken. I almen desperation rykkede jeg stolene lidt sammen, satte alle stativer på plads og fik åbnet butikken.
De første kunder var tre hold forældre med deres søde børn, og i løbet af få sekunder sad der glade fædre med deres skønne unger i lænestolene, mens mødrene i fred og ro shoppede løs. Et af de store børn fandt en armstol med tilhørende sidebord, et helt perfekt sted at lege med de Bakugan kort, han havde med i lommen. Det blev et rigtigt hyggeligt og ustresset besøg i butikken, alle var glade, selv fædrene (!) - og det selv om der blev shoppet i god tid, hvilket jo nogle gange kan være lidt udfordrende for medbragte fædre og børn. Det samme gentog sig med de næste hold kunder, og ingen lod til at synes, der var noget som helst underligt ved lænestolsarrangementet midt i det hele.
Siden er lænestolene flyttet permanent ind midt i butikken. Det kan godt være, det ikke lige er helt så lean og strømlinet, som jeg havde forestillet mig, og det tager jo også lidt gulvplads, men til gengæld hygger det, og giver et sted hvor både børn og voksne kan hygge, mens der shoppes i butikken.
Så nogle gange er det faktisk meget heldigt, at tingene ikke lige går, som man har planlagt. For en gangs skyld er jeg helt glad for, at jeg ikke er stærk nok til at løfte kæmpestore lænestole. Nu er butikken endnu mere hyggelig og familievenlig, og det var ikke engang med vilje :-)
