fredag den 22. maj 2015

The art of leggings






Sjovt hvordan man nogle gange først opdager, at man ved noget om noget, når man hører sig selv forklare det for andre. 

Jeg har egentlig ikke tænkt så meget over det før i eftermiddags, hvor jeg fandt mig selv midt i en længere snak med en sød kunde om hvilke leggings, hun skulle vælge til børnenes nye kjoler. Det betyder faktisk rigtig meget for et sæts udtryk hvilke leggings man vælger at sætte til.

Børn har ikke på samme måde som voksne mulighed for at dresse op og ned med smykker, tørklæder og andet godt, for de skal jo stadig kunne lege og bevæge sig, og det uden at risikere at komme til skade. Derfor er leggings faktisk et rigtig godt accessory til børn.

Det er lidt overraskende så stor forskel, der kan være på en kjoles udtryk afhængig af, om man sætter det ene eller det andet par leggings til. I butikken har vi efterhånden fået et kæmpe udvalg af de super gode leggings fra 3Pommes, så der var rig mulighed for at prøve kjole-leggings kombinationer af. Heldigvis syntes de unge damer, der skulle have kjoler i dag, at det var rigtig sjovt at prøve tøj, så der blev gået en del catwalk i forskellige outfits i butikken i dag :-)

Til en af de smukke marineblå kjoler fra Derhy Kids kan et par marineblå leggings gøre sættet klassisk og perfekt til efterår. Sætter man hvide leggings til, får man et let fint sommersæt med masser af stil, og vælger man et par leggings i stærke farver får man et levende, mere afslappet sæt. Man kan også vælge kjolen helt uden leggings, og så har man pludselig en sød let sommerkjole, og sammen med de skønne printede leggings fra Paper Wings, får kjolen et helt anderledes fint eventyrligt udtryk.

Prøv selv at se de vidt forskellige udtryk herunder:




Leggings kan være en rigtig god måde at få en kjole til at passe til mange forskellige formål - og så er det jo også noget billigere at skifte leggings fra lejlighed til lejlighed, frem for at købe nye kjoler hver gang :-)