mandag den 11. november 2013

Paper Wings


Vi har fået et nyt lækkert børnetøjsmærke hos MiniChic. Et stort velkommen til skønne, skønne Paper Wings :-)

Vi er vildt stolte over at have fået lov til at forhandle dette unikke mærke som de eneste i Nordeuropa.

Her finder du det lækreste børnetøj til piger fra 0-12 år og drenge 5-12 år. Størstedelen af kollektionerne er økologiske, og alt er fair-produceret. Hver enkelt style er færdiggjort i hånden og alt er designet til at blive brugt.

Filosofien bag Paper Wings er, at børn skal have lov at være børn. De skal ikke ligne små voksne, men til gengæld have plads til bevægelse og leg, samtidigt med at de er klædt i flot design.

Kig forbi hos MiniChic.dk og se vores nye mærke der er noget helt for sig - jeg har i hvert fald ikke set noget der ligner hos andre mærker :-)




lørdag den 12. oktober 2013

MiniChic inviterer...

... til efterårsparty. Har du lyst til at være med til en hyggelig eftermiddag i butikken, hvor vi serverer en kop the/kaffe og lidt kage, mens du får præsenteret sæsonens børnetøjskollektioner? Så har du muligheden hhv. lørdag den 2.november og søndag den 3. november fra kl.15. Skynd dig og tilmeld dig på SMS/tlf. 29848636 eller email: info@minichic.dk, så ved vi, hvor mange kager vi skal bage :-)

I løbet af eftermiddag vil der være rig mulighed for at shoppe/ose i butikken i ro og mag, og mon ikke også vi har et godt tilbud eller to. Her er muligheden for at finde julegaverne og tøjet til julefesterne uden stress og jag, så tag en veninde med og kig forbi i Lihme.

Vi glæder os til at se dig.


Mange hilsner

Maj
MiniChic, Adelgade 28, Lihme, 7860 Spøttrup
www.minichic.dk


torsdag den 15. august 2013

Franske Pigekjoler



Derhy Kids er pigetøj når det er aller, allerbedst. De har specialiseret sig i tøj til piger fra 4-14 år og deler designere med det kendte franske dametøjsmærke Rene Derhy.

Derhy Kids er lækkert, feminint tøj som pigerne elsker. Det er superflot design med masser af fransk chic, men samtidig med respekt for at børnene skal kunne bevæge sig og lege, og ikke mindst at tøjet skal være rart at have på.

Derhy Kids er noget helt for sig selv. Når man ser deres tøj, er det nemt at forestille sig at man står på Champs Elysses på en solrig eftermiddag i Paris.

De enkelte styles laves i ganske begrænsede mængder og forhandles i specielt udvalgte butikker verden oven. På den måde finder man ikke lige 10 andre piger i samme kjole som en selv. Og det er jo lige så vigtigt for de små piger, som det er for os der er blevet lidt større :-)

Hos MiniChic oplever vi en stor begejstring for tøjet fra Derhy Kids - og vi har endda haft kunder fra Paris, der har bestilt Derhy Kids kjoler hos os, fordi yndlingskjolen var udsolgt i Frankrig. Og det siger jo lidt om mærket...








torsdag den 13. juni 2013

A propos ulykkerne i Asien

Det er med stor sorg, at vi hører om den ene katastrofe efter den anden i tekstilindustrien i Asien.

Det er så trist, at der skal den slags ulykker til, før der virkelig kommer fokus på de skrækkelige forhold, folk arbejder under ude i den store verden. Og en del af dem arbejder endda for at producere til os her i Europa.

Hos MiniChic er det enormt vigtigt for os, at vi ikke forhandler børnetøj produceret under kritisable forhold, og derfor har vi udvalgt vores leverandører efter deres sociale ansvarlighed overfor underleverandører og producenter.

Vores franske børnetøjsmærker har alle kontrakter med deres producenter, hvori producenten forpligter sig til at arbejde efter gældende regler for arbejdsmiljø og sikkerhed. Endvidere er der garanti for, at der ikke er benyttet børnearbejde i processerne.

Det tøj der forhandles hos MiniChic, produceres flere forskellige steder både i Asien og i Europa, men alle steder med garanti for at sikkerhed og arbejdsmiljø er i orden. Og sådan skal det være: vi forventer selv at blive behandlet ordentligt, så må vi også behandle andre ordentligt :-)


søndag den 2. juni 2013

Er fransk design dyrt?


Når man siger fransk design, falder tankerne straks på Haute Couture, Paris, Dior, Chanel osv. Alt sammen noget, der er det bedste af det bedste, og koster rigtig mange penge. Så det er jo ikke underligt, at de fleste af os forbinder fransk design med noget, der er dyrt. Men er det nu også ensbetydende med, at man ikke kan få fransk design, der er til at betale for almindelige mennesker?

Svaret er nej, det er det faktisk ikke. Men det tror de fleste.

Hos MiniChic sælger vi fransk design til børn. Når folk høre om os, deler de sig straks i tre grupper, dem der bliver nysgerrige og kigger forbi, dem der ikke interesserer sig for børn, og så dem der straks beslutter at fransk = meget dyrt, og derfor ikke engang giver det en chance og kigger ind for at se, hvad det er for noget.

På det seneste har jeg haft flere kunder, der er kommet ind i butikken, og har startet med at sige at 'nu skulle de nu alligevel ind og se, hvad det var for noget. Selvom det helt sikker var alt for fint og dyrt til dem' - i alle tilfælde er de gået ud af butikken med fyldte indkøbsposer, et smil på læben og en bemærkning om at 'det jo slet ikke er dyrt, faktisk billigere end børnetøjsbutikkerne inde i byen og at de helt sikker ville handle hos MiniChic igen'.

Det er jo superdejligt, når det går sådan, og vi holder rigtig meget af glade kunder, der kommer igen og igen og anbefaler os til andre. Dem har vi heldigvis mange af, og der kommer hele tiden flere til.  Men nogle gange kan jeg godt synes, det er lidt ærgerligt, at så mange allerede på forhånd har besluttet, at fransk børnetøj er dyrt børnetøj, som man ikke engang vil give en chance.

I forhold til de mærker vi forhandler hos MiniChic er det sjove, at en del af den naturlige reaktion faktisk er helt på sin plads. Nemlig forestillingen om at tøjet er i superkvalitet og fantastisk design. Vores franske mærker er fyldt med de små detaljer, der gør fransk design så unikt, og giver det her ubestemmelige franske chic.

Og ja, det er helt sikkert muligt at finde dyre franske mærker - vi har også et enkelt i den lidt dyrere ende hos MiniChic, ganske enkelt fordi deres design er så unikt, at vi bare måtte have dem med - men ellers har vi mange mærker, der ligger over eller på linje med de danske mærker, men faktisk er billigere i pris...

Så giv det franske børnetøj en chance til og kig ind hos MiniChic. Her finder du det skønneste børnetøj og babytøj, som du helt sikkert ikke finder andre steder... og så er det ikke engang dyrt!


torsdag den 9. maj 2013

Den perfekte dåbsgave


En dåbsgave skal være noget helt specielt, og gerne noget barnet kan få glæde af i mange år.

Det kan være svært at finde på en gave, som dåbsbarnet ikke får mere end en af. Der er jo klassikerne som altid er en succes, men som man også nemt risikerer, at der en flere andre, der har valgt. For eksempel fik vores søn 3 flagstænger i sølv, to sparegrise og 3 armbånd til sin barnedåb, og selv om vi jo var glade for det hele, var det alligevel en skam at skulle ud og bytte gaverne efterfølgende.

L'oiseau Bateau laver de mest fantastiske ting, der egner sig perfekt til dåbsgaver. Her kan du få de skønneste ting, som barnet kan bruge i mange år, og som du ikke risikerer, at der er flere andre, der har købt.

Hos MiniChic forhandler vi de fantastiske store metal ophæng fra L'oiseau Bateau, nu i hele 13 forskellige udgaver. Vi har også de fineste uroer, spilledåser, opbevaringsbokse, væglamper og rygsække med navn broderet på. Altsammen helt unikke håndlavede ting, der er noget helt for sig selv.

Jeg kender ingen andre, der laver noget, der minder om tingene fra L'oiseau Bateau. De har deres helt eget univers af eventyr og magi, der taler til både store og små. Alt er lavet i en virkelig god kvalitet, store størrelser og med mange små fine detaljer, som man aldrig bliver træt af at betragte.

Så hvis du gerne vil give en dåbsgave, der med sikkerhed vil vække glæde hos modtageren (og dennes forældre), så går du ikke galt i byen hos L'oiseau Bateau.  Se meget mere hos www.minichic.dk.


















fredag den 26. april 2013

Så skal vi på messe...


I morgen skal vi på BørneBazar messe i Århus og vi glæder os.

Det er 3. gang vi skal være med til BørneBazar, og de sidste to gange har været rigtig sjove med mange kunder og gode handler. For os der til daglig overvejende er netbutik, er det en skøn mulighed for at komme til at møde kunderne live og på den måde få en fornemmelse af, hvad kunderne synes om det hele.

Så det er med stor fornøjelse og forventningens glæde, at jeg står op kl. 5 i morgen tidlig, pakker bilen og kører afsted til Århus Stadion Hal med en halv butik i bagagerummet.

Nu håber jeg bare, at det bliver lige så sjovt som de andre to gange, selv om vi denne gang er i skarp konkurrence om kundernes tid med både Bededagsferie og konfirmationer.

Måske vi ses i Århus i morgen eller på Søndag - der er åbent i NRGI Park/Århus Stadion begge dage fra 10-16. Hvis du ikke har mulighed for at kigge forbi på messen er vi som altid til at finde på www.minichic.dk :-)



lørdag den 6. april 2013

Forventningens glæde...


Nu er der kasser på vej fra Frankrig. I går fik jeg af vide, at der er gode sager på vej fra L'oiseau Bateau, 3Pommes og Catimini.

Det er lidt lige som juleaften, hver gang der kommer nye varer hjem :-) Jeg glæder mig som et lille barn til at se alle de skønne ting, jeg bestilte sidste sommer. Trods det, at jeg jo har set dem da jeg valgte dem ud i Paris, er det alligevel en lille overraskelse at se tingene i virkeligheden, her over et halvt år senere, bøjlet op og hængt ud i butikken.

Så det er med forventningens glæde, at jeg kan love jer endnu flere skønne nyheder hos MiniChic.dk i den kommende uge.

På billederne får I en lille forsmag på herlighederne :-)




tirsdag den 26. marts 2013

Undertøj til Børn når det er allerbedst


Absorba laver noget af det allerbedste undertøj til børn. Kvaliteten er uovertruffen, stoffet er superblødt og holder faconen vask efter vask.

Den nye kollektion fra Absorba er i en endnu bedre kvalitet, der garanterer at undertøjet ser nyt ud endnu længere. Og så er det oven i købet syet i miljøvenligt bomuld, der forbruger mindre energi i produktionen end tidligere og derved udleder mindre CO2. Alt undertøjet fra Absorba produceres i Europa.

Absorba er eksperter i undertøj og nattøj til børn. De har eksisteret siden 1949 og har derfor en meget stor erfaring med netop design af børnetøj.

Så er du træt af undertøj der mister faconen når det er vasket nogle gange, body'er der ligner en skæv karklud efter lidt tid eller tøj der ikke sidder ordentlig på barnet, så er Absorbas kollektioner lige noget for dig. At det så heller ikke er dyrt, er jo bare en ekstra fordel :-)

Hos MiniChic.dk finder du et stort udvalg af Absorbas bodystockings, undertøj og nattøj til drenge og piger fra 0-12 år.


onsdag den 20. marts 2013

Lys i mørket...


Lys skal der til og ikke mindst i børneværelset.

Børn kan godt lide at kigge på de ting der omgiver dem, de vil gerne røre ved tingene og er vilde med magi og eventyr.

Væglamperne fra L'oiseau Bateau opfylder alle kriterier. De er enormt flotte med 3-dimensionelle dekorationer. Lamperne er lukkede på alle sider, så man ikke kan komme til at røre direkte ved pæren og heller ikke får lyset direkte i øjnene. Som altid laver L'oiseau Bateau ting man ganske enkelt ikke finder magen til andre stedet. Kvaliteten er i top og så laver de ting som både børn og voksne holder af at se på i mange år.

Til de helt små børn har man ofte brug for lamper med meget lav intensitet, det kan være når man skal finde en sut der er blevet væk i sengen, det kan være når man skal op og amme, eller skifte en ble om natten og man ikke ønsker at vække barnet alt for meget.

I de situationer er natlamperne fra Doudou et Compagnie geniale. De bruger batterier, så de nemt kan tages med rundt om natten. De søde lamper lyser dæmpet og lige præcis nok til at man kan orientere sig i mørket uden at barnet generes af lyset. At lampen så også er supersød at se på er jo kun et plus. Bamselamperne findes i 6 forskellige skønne farver, se mere her: Bamselamper




mandag den 18. marts 2013

Forår hos 3Pommes


Foråret fra 3Pommes er præget af det maritime med striber i hvidt og marineblåt og rødt til kontrast. En anden gennemgående trends i 3Pommes forårskollektion er turkis.



Superskønne kollektioner med masser af liv og farver. Som altid designet med plads til bevægelse og leg, og så med de små detaljer der gør 3Pommes til noget helt for sig selv.

3Pommes er et rigtigt godt mærke til de slanke børn, deres bukser er i slim-fit, og passer derfor fantastisk til børn med slank talje og lange ben.

Kig forbi butikken på www.minichic.dk og se de skønne nyheder fra 3Pommes.


søndag den 10. marts 2013

Et mærke kun for piger...


Så er de første forårsnyheder fra Derhy Kids ankommet. Som altid de mest fantastiske kjoler og leggings. Fuldstændigt gennemført design kun til piger.

Det er helt tydeligt at Derhy Kids har fundet den niche de arbejder allerbedst i. De laver kun tøj til piger mellem 4 og 14 år, og alle deres kollektioner er fokuseret omkring kjolerne. Og det virker, for deres kjoler er bare nogle af de mest fantastiske på markedet. Alle piger, hvad enten de er små prinsesser eller trendy store piger, kan finde deres favoritkjole hos Derhy Kids.

En af de farver der går igen, kollektion efter kollektion, er den mørkeblå. I forårssæsonen 2013 er den sat sammen med en af sæsonens store farver, nemlig den lysegule. Gul kan godt være en lidt svær farve for os heroppe i det høje nord, men sat sammen med mørkeblå, lykkes det at lave en kollektion der også er flot i Skandinavien.

Du kan tage et kig på Derhy Kids kollektionen her: www.minichic.dk/derhy kids. Her kan du løbende hen over de næste uger se, hvad der dukker op i forårskollektionen.

Vi glæder os til at se dig på www.minichic.dk, hvor du også kan se nyheder fra vores andre skønne franske mærker.



lørdag den 2. marts 2013

Catiminis forårskollektion hos MiniChic


 Så er der de første skønne nyheder på hylderne fra Catimini.


Det er altid en fornøjelse at få nye varer fra Catimini, alle deres ting er bare så superfine og i en helt uovertruffen kvalitet. Man kan ikke andet end blive glad af deres kollektioner, altid fyldt med farver, masser af detaljer og mængder af livsglæde.

En anden kvalitet ved Catimini er deres evne til at lave interessant drengetøj. Der er en tendens til at børnetøj til drenge bliver meget ens. Det behøver det altså ikke at være og det er Catiminis kollektioner beviset på :-) 

Tag et kig på www.minichic.dk, så kan du se hvad jeg mener...




mandag den 18. februar 2013

Det unikke børneværelse


MiniChic.dk forhandler, som en af de ganske få i Danmark, L'oiseau Bateau, som laver de meste fantastiske håndlavede ting til børneværelset. Hvis du leder efter det, der gør dit barns værelse til et helt unikt sted at være med en atmosfære af eventyr og magi, så er tingene fra L'oiseau Bateau et rigtigt godt bud på det du søger.

Vi introducerer i denne sæson de fineste æsker til opbevaring med søde feer på låget. Der er nye uroer og ophæng, og i løbet af de næste uger kommer der meget mere til. Æskerne kan du se mere om her: http://minichic.dk/opbevaring-213.

Hos L'oiseau Bateau, finder du de skønneste personlige rygsække. Rygsækkene broderes efter ordre direkte hos vores franske leverandør og sendes herefter direkte til dig. Rygsækken er nem at tilpasse til barnet med stropper, der bindes i den rigtige længde. Rygsækken er perfekt til de mindre børn, den vejer meget lidt, er nem at lukke og har en bund af imiteret skind, så den ikke bliver gennemblødt når man sætter den på jorden. Se mere på vores hjemmeside: http://minichic.dk/rygsaekke-190.

L'oiseau Bateau er også de fineste spilledåser, ophæng og uroer. Jeg kender ikke til andre producenter der i den grad formår at indfange eventyret i deres ting. Hver enkelt ting er håndlavet og har et utal af fine detaljer som man aldrig bliver træt af at betragte, se nærmere her: http://minichic.dk/ophaeng-og-droemmefangere-127

Vi glæder os til at se dig hos www.MiniChic.dk, velkommen!


tirsdag den 12. februar 2013

Nye forårsvarer fra Absorba


I Frankrig starter foråret 1-2 måneder før her hos os i det kolde nord. Det ses tydeligt på at de nye forårsvarer allerede er på vej ind på hylderne, trods sne og frost udenfor.

Man kan næsten ikke undgå at blive lidt i forårshumør når man pakker de store kasser ud med fine sæt med korte ærmer, små t-shirts, natdragter i tynd blød bomuld, søde natkjoler og meget andet.

Du kan allerede nu se de første af de skønne forårsvarer fra Absorba på i vores webshop på www.minichic.dk.

Glem ikke at der stadig er kæmpe udsalg på efterårs- og vinterkollektionerne. Her er der 40-50% at spare på alt! Og det er da værd at overveje.

Hvis du er en af dem der endnu ikke kender vores lækre franske børnetøjsmærker, er udsalget en rigtig god mulighed for at lære mærkerne at kende. Jeg kan næsten garantere at du ikke bliver skuffet. Vi hører rigtigt ofte vores kunder sige at tøjet faktisk er endnu bedre i virkeligheden, end på billederne, og det er jo sådan det skal være :-)

Hos MiniChic finder du de anerkendte franske designermærker Catimini, 3Pommes, Absorba og Derhy Kids. Alle specialiseret i babytøj og børnetøj i str. 0-12 år. De enkelte mærker har deres helt egne udtryk og stil, men fælles for dem er at de tilbyder lækkert tøj i superkvalitet, de bedste materialer, i design med mange fine detaljer og altid med plads til leg og bevægelse. For man kan jo godt være chic, selv om man er praktisk klædt!

Det er nemt og enkelt at handle hos MiniChic, vi har altid GRATIS FRAGT, 14 dages fuld returret og lynhurtigt levering. Så kig forbi www.minichic.dk og lær vores franske univers at kende.



søndag den 3. februar 2013

Udsalg hos MiniChic

Så er der udsalg hos MiniChic

Nu er foråret på vej med masser af skønne lune dage, selvom det nu stadig er lidt svært at se, når man kigger ud af vinduerne, hvor sne og is ligger over alt. Her i butikken har foråret allerede meldt sig, for vi er begyndt at få kasser ind af døren med de skønneste forårsvarer fra vores franske leverandører.

Hos MiniChic fejrer vi de længere dage med et kæmpe udsalg - alle udsalgsvarer er nedsat med 40% og 50%, så der er virkelig gode muligheder for en rigtig god handel.

Så hvis du er vild med lækkert børnetøj og synes det kunne være dejligt at prøve noget nyt, så er det nu du skal kigge forbi på www.minichic.dk. Her finder du fransk designer børnetøj til drenge og piger fra 0-12 år.

Vi glæder os til at se dig - og glem ikke at fragten oven i købet er gratis! 

* Hurtig levering
* Fri fragt med GLS i Danmark
* Gratis gaveindpakning
* Mulighed for at sende gaver direkte til modtageren
* Fragt til Norge og Sverige fra kun DKK 60,-