onsdag den 4. februar 2015

Sommer og sol og lidt sne







Skønne forårsstemning!

Det kan godt være at det er koldt og sner udenfor, men inde i varmen er det noget helt andet. I hvert fald de dage fragtmanden kommer med store kasser med nye varer.

Der er bare sol og sommer og dejligt humør pakket ned i de kasser. Og det gør godt - også selv om det kan virke lidt underligt at stå og pakke shorts og t-shirts ud, mens sneen daler ned udenfor :-) I disse dage er det de første leveringer fra 3Pommes, B-Karo og Derhy Kids, der kommer.

Og jeg ved, at der er både Magic Robes, Paper Wings og L'oiseau Bateau på vej. Uha, det bliver godt. De fleste af tingene har vi set i virkeligheden, da vi var i Paris i efteråret, men det vi får fra Paper Wings, har vi kun set på billeder (da der bare er lidt for langt til Australien for at vælge varer), så det er med stor forventningsglæde, at vi ser frem til, at kasserne kommer.

Jeg synes lige jeg vil dele lidt varme og godt humør med jer, så her lidt dejlige billeder af sæsonen vi er på vej ind i. For det er jo heldigvis forår lige om lidt :-)