torsdag den 13. juni 2013

A propos ulykkerne i Asien

Det er med stor sorg, at vi hører om den ene katastrofe efter den anden i tekstilindustrien i Asien.

Det er så trist, at der skal den slags ulykker til, før der virkelig kommer fokus på de skrækkelige forhold, folk arbejder under ude i den store verden. Og en del af dem arbejder endda for at producere til os her i Europa.

Hos MiniChic er det enormt vigtigt for os, at vi ikke forhandler børnetøj produceret under kritisable forhold, og derfor har vi udvalgt vores leverandører efter deres sociale ansvarlighed overfor underleverandører og producenter.

Vores franske børnetøjsmærker har alle kontrakter med deres producenter, hvori producenten forpligter sig til at arbejde efter gældende regler for arbejdsmiljø og sikkerhed. Endvidere er der garanti for, at der ikke er benyttet børnearbejde i processerne.

Det tøj der forhandles hos MiniChic, produceres flere forskellige steder både i Asien og i Europa, men alle steder med garanti for at sikkerhed og arbejdsmiljø er i orden. Og sådan skal det være: vi forventer selv at blive behandlet ordentligt, så må vi også behandle andre ordentligt :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar